Foredrag

LIVESTREAM: Margaret Atwood i samtale med Lotte Folke

LIVESTREAM: Margaret Atwood i samtale med Lotte Folke
Den prisvindende forfatter Margaret Atwood er en af de mest væsentlige og indflydelsesrige nulevende forfattere særligt indenfor genrer som dystopisk og spekulativ fiktion.
Tid
19:00 - 21:30
Pris
Tilmelding: Gratis
Sted
Romanen
Bibliotek
Haslev Bibliotek
Adresse

Jernbanegade 62
4690 Haslev
Danmark

Med bidende satire og farverig fantasifuldhed har hun skrevet om ligestilling, klimakrise og et demokrati i fare i romaner, der er blevet til film, serier og popkultursfænomener.

Med bøger som “Alias Grace”, “Oryx and Crake”-serien og “Tjenerindens fortælling” har Atwood udfordret sine læseres syn på magt, klima, køn, racisme, religiøs fundamentalisme og meget, meget mere.

Særligt “Tjenerindens fortælling”, der blev filmatiseret af HBO til den populære tv-serie The Handmaid’s Tale, endte med at slå Atwoods værkers almengyldighed fast. Serien og fortællingen er af mange blev set som en kommentar på amerikansk politik under Donald Trump, selvom den oprindeligt blev skrevet som en kritik af Reagan-æraens konservatisme og kvindesyn.

I mere end 60 år har Atwood sat emner fra presserende samfundsdebatter på agendaen i litteraturen – ofte i genrer, der ellers typisk lever en tilværelse i nicherne. Nu kan hun opleves i samtale i Den Sorte Diamant der live-streames her på Faxe Bibliotekerne.