Sæt dine reserveringer på pause i din ferie

Undgå at miste din plads i køen til de efterspurgte bøger og film

Strandlæsning
""

Du kender det sikkert: du nyder ferien og ser frem til et par uger langt væk hjemmefra - og så tikker der en sms ind: den bog, som du har ventet med længsel på, er kommet hjem og står nu klar til afhentning… de næste syv dage. Ikke nemt, hvis du sidder ved poolen i Sydfrankrig?

Hvis du sætter dine reserveringer på pause, mens du holder ferie, bliver de ikke aktiveret, i den periode du er fraværende.

Det vil sige: hvis du står som nummer 1 på listen over reserveringer til "Perlesøsteren" af Lucinda Riley, bliver du stående der, indtil du er vel hjemme igen.

Først dér, bliver bogen taget fra til afhentning til dig. Du beholder din plads i reserveringskøen og rykker ikke længere ned.

Sådan gør du

Du kan selv sætte reserveringerne på pause via hjemmesiden og app'en.

På hjemmesiden gør du sådan:

Icon Description
  • Log ind på siden
  • Klik ind på dine reserveringer
  • Tryk på knappen "Indstillinger" ved "Sæt dine reserveringer på pause"
  • Indstil datoerne for den periode, hvor du er væk

I Biblioteket-appen gør du sådan:

Icon Description
  •     Vælg "Min side" nederst
  •     Tryk på reserveringer
  •     Tryk på de tre prikker øverst på siden
  •     Tryk på "Sæt reserveringer på pause"
  •     Indstil datoerne for den periode, hvor du er væk

OBS! Materialer bestilt via andre biblioteker kan ikke blive sat på pause. Hvis biblioteket modtager fjernlån til dig i den periode, hvor du har sat dine reserveringer på pause, bliver de sendt retur, og du skal bestille igen.

Vi hjælper dig også gerne, hvis du ringer til os på 56 20 28 00.

Vi ønsker dig den allerbedste ferie.