Pia Tafdrup og sanserne

Pia Tafdrup har været på de poetiske tinder i mange år. Der er måske ligefrem nogle der kan huske TV-programmet Bazar i 1984, hvor hun og Michael Strunge tog opgøret med 70’ernes lyrik, repræsenteret i programmet af Lola Baidel og Kristen Bjørnkjær. Det var i den periode hvor punken invaderede den ”pæne” kultur. Man kalder også denne periode for postmodernismen. Programmet har siden fået kult status, og kan ses på YouTube.

Tafdrup slog igennem med titler som ”Sekundernes bro” og ”Springflod”.

I 2014 indledte Tafdrup arbejdet på en serie digtsamlinger om de fem sanser, som blev afsluttet i 2022. Hver samling består af 55 digte, som er fordelt på 9 afsnit. På den måde er der en vis forbindelse til Inger Christensens systemdigtning, altså digtning som på er sat i et bestemt system på forhånd. Samlingerne pendulerer mellem det helt nære og de mere abstrakte udforskninger af sanserne. 

Den første bog i serien hedder ”Smagen af stål” (2014), som både rummer vrede og sårbarhed. Vreden går på krigens stål, for eksempel formet som pile, økser og forskellige andre værktøjer at føre krig med. Stålet kan også være digterens pen, som beskriver temaer som sorg eller tab, eller blide beskrivelser af naturens former og farver.

”Lugten af sne” (2016) er den næste i rækken, og tager udgangspunkt i de helt nære dufte i hverdagen, såvel som de dufte der er minder fra barndommen eller om afdøde i familien. I et af digtene sammenlignes næser på medrejsende i et fly, i et andet sammenlignes den personlige duft med et rovdyrs. Der er også en erkendelse af, at lugten ikke kan adskilles fra kroppen.

”Synet af lys” (2018) handler både om det ydre lys, som for eksempel lysningen i skoven, hvor hovedpersonen begraver sin døde kat, eller det indre, som lyset i elskerens blik. I alle samlingerne indgår der brudstykker fra kendte personer. I denne samling beskrives kunstværker af Frida Kahlo og Pablo Picasso.

I ”Lyden af skyer” (2020) er der afsnit hvor digtene er skrevet til sange af Patti Smith og Brian Eno. Førstnævnte er en af de første kvindelige figurer omkring punkmusikken, og Eno er mest kendt for sin ambient musik, det vil sige musik som ofte bruges til meditation eller at leve sig ind i naturens lyde. Stilheden kan ikke vælges fra af digteren, og bliver på den måde bliver den en naiv drøm. For hele tilværelsen er jo fyldt af lyde, som ikke kan vælges fra. Det kan være en spyflue, en bilalarm eller anden støj i byen, eller lyden af bombefly i et krigshærget land.

Den sidste samling i rækken af sanser hedder ”Berøringen af hud”, og det er ikke tilfældigt at følesansen afslutter suiten. I Tafdrups univers er berøringen nemlig hævet over de andre sanser. Huden er den ramme der omslutter os og afgrænser os fra omgivelserne. Det er også med huden at jeget møder verden. Det kan være at mærke kronbladene fra en rose, den elskedes læber, fingre på kroppen eller helt hverdagsagtigt en pakke gær i hånden. Samlingen handler om nærhed, intimitet og kropslighed.

Når man lægger de fem sanser sammen, bliver den vores nøgle til virkeligheden, fordi dét at sanse er en fælles menneskelig erfaring. Tafdrups kvintet egner sig godt til at blive medbragt i naturen og oplæst i små doser.