Blood on the Clocktower

Blood on the Clocktower. Uret tikker – kan I fange dæmonen inden det er for sent?
Uret tikker – kan I fange dæmonen inden det er for sent?
Tid
18:30 - 21:00
Pris
Tilmelding: Gratis
Sted
Biblioteksrummet
Bibliotek
Haslev Bibliotek
Adresse

Jernbanegade 62
4690 Haslev
Danmark

Har du talegaverne i orden? God til at spotte en løgn, aflæse kropssprog, eller måske er du selv en dygtig bedrager?

I den stille landsby Ravenswood Bluff er der en dæmon løs blandt befolkningen.

Under et voldsomt tordenvejr, ved midnatstid, ekkoer et hårrejsende skrig fra byens klokketårn. Bybefolkningen skynder sig at efterforske, og synet der møder dem, er grusomt. Byens historiefortæller er blevet myrdet! Liget er blevet spiddet på hænderne på klokketårnet, med blodet dryppende ned på brostenene nedenfor.

En dæmon, som myrder om natten, går rundt blandt de uskyldige landsbyboer i menneskeskikkelse, så de ikke er nemme at finde. Nogle har stumper af information. Andre har evner, der bekæmper det onde eller beskytter de uskyldige. Men Dæmonen og deres onde håndlangere spreder løgne for at forvirre og skabe mistanke.

Vil de gode byfolk lægge puslespillet i tide til at henrette den sande dæmon og redde sig selv? Eller vil ondskaben overvinde denne engang fredelige landsby?

Kom og spil med i bibliotekets stemningsfyldte omgivelser!

Spillet Blood on the Clocktower minder om lignende spil som Werewolf og/eller onlinespillet Among us. Andre ville drage stærke paralleller til tv2 programmet Forræder. Guidet af en kyndig spilmester, kan du nu selv få lov til at afprøve dine evner som uskyldig eller dæmon. Spot løgneren eller få styr på nerverne!

Det er intet krav, at man kender spillet eller har spillet før. Vi sætter dig godt ind i spillet!

Vær opmærksom på, at spillet kræver tilmelding, og henvender sig til et voksent publikum.