Lix-Let-Lus

Det behøver ikke at være svært at finde letlæsningsbøger til dit barns niveau.

Lix, Let og LUS - hvad er det?

Der er udviklet forskellige metoder til at finde ud af, om en tekst er let eller svær at læse. Du har måske hørt om Lix-tal (Læsbarhedsindex), Let-tal (Læseegnethedstal) og LUS (Læseudviklingsskema)?

Hvad er lix-tal?

Icon Description

Lix:

Her på biblioteket har vi valgt at plette vores letteste bøger. Jo større lix-tallet er, desto sværere regnes teksten for at være. Et lavt lix-tal giver dog ingen garanti for, at teksten er letlæselig!

Lix-tallet udregnes ud fra 3 faktorer:

Antal ord
Antal hele sætninger
Antal af lange ord (7+ ord)

En bog med mange ord, lange sætninger og mange lange ord vil have et højt lixtal. Lix-tal tager ikke hensyn til, hvor mange gange det samme ord bliver gentaget, og om der er billeder, som kan være en hjælp i læseprocessen.

Hvad er let-tal?

Icon Description

Let:

På mange af vores lette bøger kan man også finde et let-tal. Let-tallet fortæller også noget om, hvor svær en tekst er. Let-tal er bedst anvendelig til de letteste bøger.

Let-tallet udregnes ud fra 6 faktorer:

Antal af ord
Antal af lange ord (6+ ord)
Antal ord i den længste sætning
Syntaktiske træk
Antal sider i bogen
Billedstøtte

To bøger med samme lixtal kan have to forskellige let-tal, da let-tallet tager hensyn til gentagelser af ord. Let-tal bruges særlig til de letteste læsetræningsbøger.

Hvad er LUS?

Icon Description

LUS: 

Måske er jeres barn blevet luset på skolen, og I har fået at vide, at jeres barn ligger på et bestemt trin. Læseudviklingsskemaet  LUS er et redskab, som en del lærere benytter, og LUS-tallet fortæller noget om dit barns læsefærdighed og ikke om bogens sværhedsgrad.

I omregningstabelen kan du se, hvordan du finder et lix-tal eller et let-tal, der svarer til de enkelte trin i LUS. Det fremgår ikke i alle bøger, hvilket let- eller lix-tal bogen har, men spørg gerne bibliotekaren om hjælp.

Omregningstabel

LixLetLUS
  2-3
 4-64
 5-75
 6-86
 7-97
3-58-108
4-69-119
5-710-1310
6-813-1511
7-915-1712
9-1117-1913
11-1319-2114
13-15 15
15-20 16
20-25 17

5 finger reglen

En god metode til at finde det rigtige læseniveau er 5 finger reglen.

Find en bog og slå op på en tilfældig side.

Læs siden og ræk en finger op for hvert ord du ikke kan læse.

  • 0-1 = for let
  • 2-3 = lige tilpas
  • 4 = prøv den
  • 5+ = for svær

Husk du kan altid spørge bibliotekaren om hjælp til at finde de rigtige bøger der passer til dig.