Litteratur

Er kunstig intelligens farlig?

AI blev brugt som udtryk i 1956 af en gruppe forskere i USA. Deres definition af udtrykket var: ”Maskiner, der efterligner menneskelig adfærd og intelligens.” I dag er det efterhånden svært at undgå at støde på AI i en eller anden form.

Af Mikael Gjelstrup

Det kan for eksempel være når du skal have fat i dit teleselskab eller en online butik. Så kan det være du får fat i en chat robot, som er styret af AI. Det kan også være hvis du søger billeder til et eller andet, så kan mange billeder være genereret af AI. 

Så AI betyder mere og mere i vores dagligdag, og har også en større rolle når der skal træffes beslutninger i samfundet. Grunden til at det kan lade sig gøre er, at computerne er blevet så stærke nu, at det er muligt at indsamle store mængder digitale data. AI fungerer ved hjælp af algoritmer, et udtryk du måske er stødt på, på Facebook eller andre Sociale medier. Kunstig intelligens kan også bruges af stater til at lave fake news eller deep fake videoer af statsledere.

 

Om AI er godt eller skidt deler sig tit op i dem som synes det hele er godt eller det hele er skidt. Optimisterne siger at kunstig intelligens er det største der er sket siden elektriciteten blev opfundet, pessimisterne derimod frygter at det er starten på enden for menneskeheden. Men det er en kendsgerning at det kommer til at fylde mere fremover, hvad enten vi vil det eller ej. Faktisk brugte hver fjerde danske virksomhed AI i 2021, og tallet er sandsynligvis steget en del siden!

Få mere at vide om AI fra listen her: