Gratis ukrainsk-dansk-engelsk ordbog

27.06.22
Download en gratis udgave af den spritnye ukrainsk-dansk-engelsk ordbog.

Ordbogen er skrevet på ganske få måneder af lektor Peter Bakker, som en hjælp til ukrainske flygtninge og de danskere der kommer til at møde dem. Den er et nemt og tilgængeligt værktøj for begge parter, som skal kommunikere uden et fælles sprog.

Ordbogen er netop kommet fra tryk og indeholder de 3000 mest hyppige ord, baseret på frekvenslisten fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, samt sætninger, som skal gøre en samtale lettere. Desuden har ordbogen en parlør med gængse formuleringer, herunder et afsnit om krigen og flugten til Danmark.

Aarhus Universitets Forskningsfond, AUFF, har bevilget penge til tryk af første gratis oplag af ordbogen, hvoraf de fleste allerede er delt ud. Interessen for ordbogen er imidlertid meget stor og derfor kan den også hentes gratis på det nedenstående link.

Kilde: AU

Tags