Tilbud til skoler

Vi tilbyder forløb til skoler og andre uddannelsesinstitutioner.

Vi ønsker at flest mulige borgere i Faxe kommune får gavn af bibliotekets Makerspace og derfor tilbyder vi også forskellige muligheder for skoleklasser/gymnasieklasser. Vi vil med tiden udbygge variationen af forløbene.

3D introforløb:
Eleverne lærer at lave deres egen 3D model i det meget begyndervenlige og gratis program, Tinkercad. Forløbet kan skræddersys efter klassens behov og børnenes alderstrin og vi tilbyder det fra 5. klasse og opefter, da eleverne skal kunne bruge en computer med mus/tastatur nogenlunde sikkert.

Det kan være at I arbejder med et bestemt emne/tema i klassen og at du som lærer kunne tænke dig, at eleverne fremstiller en model af noget af det de arbejder med. Det kan også være en opgave, som vi finder på for jer eller i samarbejde med jer. Under alle omstændigheder kommer eleverne omkring de basale teknikker i 3D-modellering.

Forløbet varer 3-4 timer med relevante pauser, så det passer ind i jeres lektioner. Det kan både foregå i vores lokaler på Haslev Bibliotek, eller vi kan henlægge det til jeres skole, hvis transport ikke kan lade sig gøre, der skal blot være en storskærm til rådighed.

Når vi er færdige med undervisningen og eleverne har bygget deres 3D model, bliver disse printet på vores 3D printere. Hvis vi afholder forløbet på biblioteket, vil eleverne have mulighed for at se hvordan det foregår og se de mange andre muligheder i Makerspace. De printede modeller kan herefter afhentes nogle dage senere, efter aftale.

Hvad skal I gøre?

  • Alle elever skal medbringe en bærbar computer med mus. Touchskærm kan ikke bruges til 3D-modellering.
  • Alle elever skal på forhånd have oprettet en gratis profil på TinkerCAD og tjekket at de kan logge ind samt have styr på deres kode og login. Vær opmærksom på at have godkendt evt. forældregodkendelse af login for elever under 18 år.
  • Alternativt kan du som lærer lave en profil på Tinkercad og oprette en klasse som eleverne kan logge ind på.
  • Der skal være en lærer til stede sammen med vores underviser under hele forløbet.

Pris?

Forløbet tilbydes gratis til skoler/uddannelsesinstitutioner i kommunen, der betales kun for det antal modeller, der efterfølgende skal printes: 50 kr. pr. elev.

Kontakt og info?

Skriv til maprs@faxekommune.dk for at lave aftale om et forløb. Skriv gerne info om skole, klassetrin, antal elever og eventuelle specifikke ønsker.

INFO:
Du finder Makerspace på Haslev Bibliotek, i lokalet til venstre for indgangspartiet. Adressen er Jernbanegade 62, 4690 Haslev.

Vi holder åbent i forbindelse med vores workshops og har desuden åbent værksted hver anden onsdag aften, se mere her. Desuden tilbyder vi workshops for skoler/uddannelsesinstitutioner, se mere her.

Har du spørgsmål/forslag til Makerspace, er du meget velkommen til at sende en mail til Martin på maprs@faxekommune.dk