Læseklubber

Vil du gerne dele dine litteraturoplevelser med andre?

Så tilbyder biblioteket hjælp til at du kan finde sammen med andre i en læseklub.

Hvis det er noget for dig, skal du udfylde nedenstående skema.

Hvordan fungerer læseklubben?

De fleste læseklubber mødes til bogsnak en gang om måneden, privat eller på biblioteket. Læseklubben aftaler månedens bog, og kontaktpersonen bestiller bøger på biblioteket og sørger for afhentning og aflevering.

Hvad kan biblioteket tilbyde?

Bibliotekarerne kan hjælpe med forslag til bøger, der er gode at mødes om. Vi skaffer bogposer med samme bog til alle i læseklubben.

Om læseklubberne 

Bibliotekets læseklubber blev sat i gang ved et introduktionsmøde i september 2010, hvor de første læseklubber blev startet. Efterfølgende er der startet et par nye læseklubber mere, og flere veletablerede klubber er også kommet med i bibliotekets læseklubservice. 

I alt er der nu tilknyttet ca. 25 læseklubber til vores service.

Geografisk er læseklubberne spredt over hele Faxe Kommune. Der er læseklubber i både Haslev, Dalby, Rønnede, Faxe og Faxe Ladeplads. Nogle af læseklubberne er interesseret i specielle genrer f.eks. krimier eller historiske romaner, medens andre mere bredt læser 'den gode bog'.

Vil du vide mere?

  • Spørg personalet næste gang du skal låne bøger
  • Du kan også ringe til os på 5620 2800
  • Eller du kan sende en mail til laeseklub@faxekommune.dk

Benyt nedenstående formular for at tilmelde dig til en af vores læseklubber.

BEMÆRK!: Indsæt aldrig CPR-nummer eller følsomme oplysninger i formularen. Læs mere om behandlingen af persondata i vores privatlivspolitik.