Foredrag

Gi’ os håb – gi’ os et nyt menneskesyn | Lone Hertz

Lone Hertz fortæller om livet med et hjerneskadet barn
Lone Hertz fortæller om livet med en hjerneskadet søn og vi skal se dokumentaren “Tomas - et barn du ikke kan nå”.
Tid
18:30 - 21:00
Pris
Billet: 50 DKK
Sted
Romanen
Bibliotek
Haslev Bibliotek
Adresse

Jernbanegade 62
4690 Haslev
Danmark

Lone Hertz og Axel Strøbye blev i 1966 forældre til Tomas, der som spæd blev vaccinationsskadet og mistede evnen til at tale. Han blev fejldiagnosticeret som åndssvag, hvilket førte til fejlanbringelser og fejlbehandling. Som 10-årig blev Tomas anbragt på en institution, da familien ikke kunne få den nødvendige hjælp derhjemme. I 58 år kæmpede Lone Hertz for at give sin søn en værdig tilværelse - lige indtil han afgik ved døden tidligere i år.

Lone starter med at vise dokumentarfilmen "Tomas - et barn du ikke kan nå", der handler om Lone og hendes søn - og derefter lægger hun op til dialog, og deler sine erfaringer og udfordringer med at have et barn med handicap. Den anmelderroste film vandt en Bodil for bedste dokumentarfilm i 1980, og blev vist i 60 lande.

Lone Hertz er én af sin generations mest populære skuespillere, og har haft et hav af store roller på film, tv og teater. Hun har derudover været en vigtig stemme i debatten, når det gælder handicappedes rettigheder.