Om dette arrangement

Tid
15:00 - 17:00
Pris
20 kr.
Lokale
Makerspace
Målgruppe
Abonnér på kalender

3D-workshop for begyndere

Vi inviterer på et begynderkursus, hvor du lærer at lave din egen 3d-model og hvordan du printer den

Bliver du også nysgerrig når du hører om 3d-modellering og 3d-print? Så skal du tilmelde dig denne workshop for begyndere. Det kræver ingen særlig forhåndsviden, bare gå-på-mod, fantasi og tålmodighed.

Vi starter fra bunden i et lettilgængeligt og gratis 3d-program, TinkerCAD. Det kører i din browser og er både nemt og sjovt at arbejde med. Du lærer hvordan du kan kombinere forskellige geometriske former til at skabe den ting du gerne vil bygge.

VIGTIGT: For at kunne deltage i workshoppen skal du på forhånd have oprettet en profil på tinkercad.com – det er det onlineprogram vi bruger og det er helt gratis at lave. Vær sikker på at der er styr på login til børn, der kommer uden voksne og at de eventuelt har skrevet koden ned. Det er ikke muligt at bruge TinkerCAD uden en konto.

Bagefter ser vi på hvordan du printer din 3D-tegning ud på en 3D-printer. Du lærer hvordan man gør filen på computeren klar, så printeren kan lave den til et virkeligt objekt og bagefter lærer du hvordan selve printeren virker. Du skal være opmærksom på, at det tager lang tid at printe et 3D-objekt, så du kan først hente dit print en eller to dage efter. Prisen for printet er dækket af deltagerprisen, men hvis man ønsker at printe større modeller end de 20 kr. dækker, så kan der betales ekstra på dagen via mobilepay. (Til de mere teknikinteresserede, så bruger vi Prusa MK3S+ printere som printer med PLA-filament).

Aldersgruppen er 8+ og du skal være i stand til at bruge en PC med mus og tastatur. Arrangementet er for både børn, unge og voksne, så tag gerne din forældre eller dit barn med, det kan være en sjov ting at lave sammen for børn og voksne. Der er kun et begrænset antal pladser for hver workshop og en billet gælder til brugen af én computer. Hvis I gerne vil sidde to sammen f.eks. en forældre og et barn, så nøjes med at bestille én enkelt billet.

Som udgangspunkt må man gerne tilmelde sig til flere gange, men dette kan være en mulighed vi ændrer, hvis der er mange nye der gerne vil have plads på holdet.

Har du særlige spørgsmål til arrangementet er velkommen til at stille dem til Martin på maprs@faxekommune.dk