
Om dette arrangement
Fædregruppe
I Fædregruppen kan man få sammenhold med andre fædre i samme situation, imens de små kan få lov at lege eller bekæmpe hinanden med skumsværd. Der vil være kaffe til folket, saftevand til de små og te til dem der kan lide varmt vand med bismag. Vi dømmer ikke. Man kan eventuelt tilføje noget honning så det får reel bismag!
Fædregruppen vil holde til nede i Børnebibliotekets legerum på Haslev Bibliotek, fra kl. 09-11 den sidste mandag i måneden. Legerummet har en masse småbørnslegetøj til rådighed og kan lukkes af, så rollingerne ikke kan stikke af. Ville være lidt skidt hvis ungerne stikker af, imens fædrene vender verdenssituationen.
Arrangementerne er gratis, med gratis kaffe, te og saftevand. Tilmeld dig gerne med via linket til venstre, så vi ved hvor mange der kommer.